Vi gør Sankt Hans lidt anderledes i Allerød Bymidte og inviterer til en hyggelig eftermiddag med sommerstemning, fællesskab og bålhygge i børnehøjde.

Her er ingen heks og ingen sen aften. Til gengæld er der plads til små børn, barnlige sjæle og alle jer, der har lyst til at opleve en lille, hyggelig udgave af Sankt Hans uden at gå på kompromis med sengetiden.

Tag familien, naboen eller bedsteforældrene under armen og kig forbi til et par hyggelige timer på Øen ☀️

Program:

Kl. 16–18
Palnatoke Spejderne tænder bål og står klar med gratis snobrød, popcorn og skumfiduser til børn og barnlige sjæle.

Kl. 17.15–17.45
Allerøds lokale kor Open Voices synger midsommervisen og skaber skøn sommerstemning på Øen.

Vi glæder os til at se jer 💚

Arrangør: Mit Allerød