Glæd dig til en særlig sommeraften i Allerød Bymidte 🎶

Fredag den 28. august kl. 18 til 20 fortsætter Sprinkel Sessions på Øen som en del af aftenåbent i Allerød Bymidte.

Carl Sprinkel og Benjamin Rosenbohm inviterer publikum med ind i et musikalsk univers fyldt med improvisation, nærvær og samspil, hvor musikken får lov til at udvikle sig i øjeblikket.

Benjamin Rosenbohm har markeret sig som både songwriter og guitarist med en stærk musikalsk identitet og en passion for jazz og improvisation, som passer perfekt ind i universet omkring Sprinkel Sessions.

Tag plads på Øen, nyd sommeraftenen og oplev en koncert med masser af musikalsk energi og nærvær midt i byen.

Vi ses på Øen 💚

Arrangør: Mit Allerød