
Klovneløbet vender tilbage til Allerød Bymidte
Snør løbeskoene, find den røde klovnenæse frem og vær med, når Klovneløbet igen samler børn og familier i Allerød Bymidte til en hyggelig dag med motion, grin og et godt formål.
Vi mødes kl. 10.30, og kl. 11.00 går starten til årets Klovneløb.
Inden løbet sørger Hospitalsklovnen Victor for at varme alle godt op, så både store og små er klar til start. Efter løbet fortsætter hyggen på M. D. Madsensvej, hvor der bliver mulighed for at blive hængende og nyde dagens aktiviteter.
I år kan I blandt andet opleve Cirkus ZigZag’s gade-gøgler-show med cirkusmagi, levende musik og gode grin, og børnene kan også prøve en tur på rodeogrisen. Der vil desuden være aktiviteter samt vand og snacks til deltagerne.
Så sæt allerede nu kryds i kalenderen, invitér familien med og tilmeld jer via linket.
Når du deltager i Klovneløbet, støtter du samtidig Danske Hospitalsklovnes arbejde for indlagte børn i Danmark.
Vi glæder os til at se jer i Allerød Bymidte 💚














