
Kære publikum. Kom til en hyggelig og musikalsk aften med noget på hjerte. Det er ganske gratis.
ÅBEN SCENE ER NU FYLDT UD FOR DENNE AFTEN..
Aftenens SPOT er Marcus Vrang som vil spille et sæt på 20 min.
Dansk pop med soul i blodet og plads til både smil og eftertanke – det er, hvad man kan opleve hos VRANG.
Bag navnet står Marcus Vrang Olsen, der med sine danske tekster forener fængende melodier og en varm, soulful lyd. Musikken inviterer både til at vippe med foden og synge med, men rummer også de følelser og fortællinger, der kan ramme lidt dybere.
Til daglig spiller Marcus i bandet VÆRS, men som VRANG træder han frem i et mere intimt format, hvor den akustiske guitar og stemmen får lov til at stå i centrum.
















